Om mig
Høj og glad for livet. Psykolog fra Københavns Universitet. Autoriseret af Socialministeriet. Specialist og supervisor i klinisk psykologi. Født på Fyn i 1973 og bor i dag i Hellerup med min familie, elsker at træne og spise og sove og se film og rejse. Jeg har arbejdet i sundhedsvæsnet i 20 år med kræft og død og sorg og ulykker – og sideløbende haft min egen praksis i Hellerup og Helsingør.
Som psykolog er jeg tydelig og direkte og høflig. Jeg sætter pris på personlig frihed og forskellighed og har lært en del af mit eget livs vanskeligheder – sygdom, dødsfald, skilsmisse og så videre. Jeg har et hav af efteruddannelser og arbejder primært med afsæt i eksistentielle og narrative og metakognitive metoder. Jeg er uddannet familieterapeut, parterapeut og supervisor. Og så er jeg censor på universiteterne og møder med stor fornøjelse en masse kommende kolleger.
Jeg har været psykolog i mange år og har derfor haft mange samtaler med mennesker med kræft og depression og angst og svigtende livsmod – og jeg har tilsvarende haft mange samtaler med mennesker, der har mistet kæreste, mand, kone, søn, datter, mor, far og så videre. Og jeg har fungeret som supervisor på mange hospices og hospitaler – og givet supervision til læger og sygeplejersker og fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere og præster. Jeg ser frem til at hilse på dig.
Velkommen til!