Om supervision
Supervision er hos mig ikke specielt indviklet eller langhåret. Det handler om at være sammen med kolleger og mig for at tale om og blive klogere på arbejdslivets glæder og sorger – og få bud på løsninger på de problemer, der unægteligt er knyttet til arbejdslivet. Det kan være problemer med patienter og klienter og pårørende og samarbejdpartnere – og det kan være problemer med kolleger og måske med ledelsen. Det kan handle om det sjove og det besværlige, om opture og nedture, om optimisme og omsorgstræthed. Supervision er på en og samme tid kvalitetssikring og fællesskab og faglighed og læring. Det handler ikke nødvendigvis om hele tiden at blive bedre til sit arbejde. De fleste er nemlig allerede ret gode. Det handler snarere om at kunne være i tvivl eller føle sig sikker eller få sparring og feedback eller overvejelser om andre måder at gribe sagerne an på.
Supervision kan finde sted i grupper eller med mig alene. Det afhænger af, hvad der er brug for. Kontakt mig gerne – så finder vi ud af det. Jeg er vild med supervision! Velkommen til!